Giro d’Italia (på dansk Italien Rundt) er et stort etapeløb i cykling, som køres hen over tre uger i maj hvert år i Italien.
Det første løb blev kørt i 1909, hvor de i alt 8 etaper var på 2448 km. Løbet hører sammen med Tour de France og Vuelta a España til de tre store klassiske etapeløb, hvor Tour de France dog er det vigtigste.
Hvor Tour de France er kendt for, at den førende rytter kører i gult, så kører den førende rytter i Giro d´Italia i lyserødt, også kaldet Maglia Rosa. Den førende bjergrytter kører i grønt (Maglia Verde), mens rytteren med flest point kører i lilla (Maglia ciclimano). I 2007 blev også den hvide ungdomstrøje, som har været væk i nogle år, genføjet til løbet, og kaldes Maglia Bianca.
Tre ryttere har alle vundet løbet fem gange: Alfredo Binda, Fausto Coppi og Eddy Merckx. Italieneren Felice Gimondi har stået på podiet hele ni gange, men fordelt på tre sejre, to anden-pladser og fire tredje-pladser.